Autoreparation i Maribo – Mekaniske reparationer hos JAU2
Forhjulsbremse repareret med nye dele.
Reparation af mekaniske komponenter er stadig et vigtigt arbejdsområde hos JAU2 – dette på trods af at bilerne indeholder stadig mere elektronik – men tingene hænger naturligvis sammen. Styringen af mekaniske dele som styretøj er i “dagens bil” overladt til en elektronisk styreenhed og deraf mange følsomme forbindeleser.
Reparation af bilens “mekanik” begrænser sig i en stor del af tiden på et autoværksted til udskiftning af komponenter i undervognens systemer som bremser og styretøj / fortøj hvorimod reparation af motorer bliver stadig mindre.
I tidligere tider var en motor ( næsten ) udtjent når den havde passeret 100.000 km – og på dette tidspunkt havde den måske gennemgået en mindre reparation af topstykke eller lignende.
Her i 2017 rynker man ikke på næsen af en bil med måske 200.000 km eller mere “på klokken” – motorer ( og i de fleste tilfælde også gearkasser ) er blevet langt bedre og meget mere slidstærke.
Slidstyrken på bremser er ikke fulgt med ovenstående – men en trøst er de da at reservedele til disse reparationer er faldet kraftigt i pris.
Hvor man tidligere reparerede en del på disse komponenter sker reparation i dag praktisk talt i udskiftning af dele som bremseskiver og -tromler ( + naturligvis udskiftning af øvrige sliddele som bremseklodser og -belægninger ).
Ja, automakanikere kaldes ofte reservedelsudskiftere i en negativ betydning. Udskiftning af reservedele er jo også en betydelig del af vor arbejdsdag – men det håndværksmæssige består i at udskifte de rigtige reservedele. En grundig og håndværksmæssig korrekt fejlfinding bør gå foran enhver udskiftning – og ikke blot “gøre som de andre har gjort”.
For os som automekanikere er det også en “sejr” at skifte den rigtige del første gang – men indrømmet – det kan være svært ( her tænker jeg ikke på en bremseskive – den kan man enten se er defekt ( rusten ) eller måle sig frem til ( skiven en slidt tynd ) – men mere når der er problemer med f.eks. mislyde.