Startbatteri

Startbatteri testes
Test af startbatteri. Klik på foto for at se et resultat af testen.

Startbatteri kaldes blot batteri i daglig tale. Det er én af bilens mange dele som først får opmærksomhed når det ikke længere fungerer korrekt. Kort sagt, når bilen ikke vil starte.

Netop det at yde strøm til bilens start er opgaven vi som bilejer bedst kender til. Batteriet kan dog have mange andre funktioner end blot til start.

Et startbatteri er, som ordet siger, et batteri der er beregnet til start af bilens motor. Det er derfor designet alene til at afgive store strømme. Straks efter start tager generatoren over og forsyner bilens systemer og forbrugere. Samtidig oplades startbatteriet.

Det nytter jo ikke “bare at bruge løs” af strømmen. Der skal “noget tilbage” i form af opladning.

Et startbatteri er derimod ikke designet til et mindre forbrug over længere tid. Dette lille forbrug vil “tage livet” af startbatteriet.

Startbatteri skal holdes i form – men hvad kan jeg selv gøre ? 

Ikke ret meget såfremt du kører en fornuftig tur hver gang bilen startes. Over 10 km. bør der ikke være behov for ekstra opladning. Bilens generator er så kraftig at batteriet “fyldes op” på kort tid.

Bruger du derimod bilen til meget korte ture, rådes du til at oplade batteriet jævnligt. Til dette bør kun anvendes en lader med elektronisk styring. Denne type lader fås for under kr. 500,00.

En elektronisk styret lader sikrer dig “mod at gøre noget galt”. Både på dig selv og på bilens mange styreenheder.

Kan jeg få lavet en batteritest der “siger” noget om holdbarheden af batteriet ?

Du kan få lavet en test der viser batteriets tilstand her og nu. Denne test viser også “helbredstilstanden” i %. Det skal dog siges at et batteri kan “dø” fra det ene øjeblik til det andet. Det som kaldes “at det falder sammen”. Ikke fysisk, men internt. Klik på foto øverst til højre og se en udskrift fra en batteritest.

Hvad kan jeg så gøre for at sikre mig mod strømmangel ?

Det bedste råd er løbende at bemærke hvordan bilen starter. Bemærk også om der er andre uregelmæssigheder som f.eks. blink i forlys, ( meget ) svingende lysstyrke m.m.. Disse kan være tegn på begyndende fejl i ladeanlæg. Det kan være såvel en elektronisk fejl som en mekanisk fejl.

Ved at komme disse fejl i forkøbet, kan du spare dig for ærgrelser. Du sparer samtidig ekstra udgifter til værkstedet ved at fortælle om dine iagttagelser. Netop fejlfinding, specielt af periodiske fejl, kan være en dyr affære.

Bilens startbatteri har andre funktioner end start. Hvilke andre ?

Batteriet skal sikre strøm til bilens mange komfortsystemer. Disse systemer “lukkes ned” når der ikke længere er den nødvendige kapacitet til rådighed. Har din bil automatisk start / stop funktion, sættes denne ud af drift som det første. Ja, sågar kan manglende tilkobling af el-bagrude skyldes et svagt batteri.

Vær opmærksom på at denne start / stop funktion kræver et batteri der er beregnet hertil. Værd at vide såfremt du selv vil stå for udskiftningen. Disse batterier er mærket EFB eller AGM. Oftest kræver bilens styresystemer også at batteriets kapacitet programmeres heri. I andre tilfælde skal data fra det gamle batteri slettes med en passende tester.

Batteri til start / stop funktion er en kombination af et startbatteri og et forbrugsbatteri. Batteriet er så mærket EFB eller AGM og kan “tåle” forbrug af mindre strømme. Dette er nødvendigt for at “holde liv i” i vognens systemer under “stop-perioden”.

Hos JAU2 – Jørns Auto kan du få lavet den nødvendige kontrol / fejlfinding af bilens ladeanlæg og øvrige systemer. Det nødvendige testudstyr er tilgængeligt hos os.

VARTA – én af de større leverandører af startbatterier. Klik på denne tekst for at læse om sortimentet.