Bil mekanik og elektronik - Kontrol af lækolie fra dieselindsprøjtningsdyser
Klik på foto og få vist en større udgave. Se mængden af lækolie ved den røde pil på det store foto.

Bilens mekanik og elektronik

Bil mekanik og elektronik. Det er en udbredt misforståelse at alle fejl i bilen findes med en “computer”. Altså en pc eller tester sat til bilens datastik. Stikket kaldes også EOBD stik – European On Board Diagnostic. Dette stik har adgang til alle systemer som motor, bremse air-bag og komfortsystemer.

Elektronik i biler – fra hvornår ?

Elektronikken har fundet sit indtog i bilen op gennem 80’erne ( for “husholdningsbiler ” ). I trit med det har også ejerens forventning til fejlfinding fået “et nøk opad”.  Det er ofte opfattelsen at grundlæggende viden om bilens mekaniske komponenter ikke mere er nødvendig. Fejlfinding sker nu med “en computer”.

Det er en sandhed med ( en hel del ) modifikationer. “Computeren” ( eller testeren ) er, som alt andet udstyr, “kun” et værktøj. Automekanikeren “skal vide hvad han ser”, altså hvad de udlæste data betyder.

Bil mekanik og elektronik. Sæt en “computer” til bilen og du ser fejl på, eller….

Jeg hører af og til disse ord : “Skal jeg ikke køre hen til ( mærkeværkstedet ) ? De kan sætte en computer på bilen. Den viser hvad der skal udskiftes.

Jeg ønsker ikke at diskutere eller modsætte mig kundens ønske, og siger blot “ja, gør det”.  Jeg tilføjer dog : “Hvis det mislykkes, kør da tilbage til os.  Så fejlsøger vi og reparerer din bil”.

Fejlkode fra datastik ( EOBD stik ) – hvad hjælper det ?

Udlæsning fra et datastik giver en fejlkode. Det kræver viden om hvorfor denne kode sættes. Har værkstedet været ude for den samme fejl tidligere er sagen let. Herefter er det “blot” at udskifte en reservedel eller reparere et kredsløb.

Når jeg skriver “kredsløb” skyldes det at fejlkoden fortæller der er fejl på en specifik del. Det kan være en del af motorstyringen. Fejlkoden fortæller ikke om det er en komponent der er fejl i. Det kan også være et stik eller en ledning med dårlig forbindelse. Det er ofte ledninger der er fejlen.

Fejlkoden kan også sættes på grund af en “ikke forventet værdi”. Den værdi kan skyldes en mekanisk fejl.

“Computeren” / testeren udlæser fejlkoder. Den anvendes også til at udlæse parametre fra styreenhederne. Alstå udlæsning af de værdier der danner grundlag for styring af motor. Eller styring af ABS bremser.  Parametre fra motor kan være temperaturer fra luft og kølevand, tryk i manifold o.m.a.. Parametre fra  ABS bremser kan være tryk i systemet eller hastighed på hjulfølere. Værdier der sætter “mekanikeren” i stand til at stille den rette diagnose. Og foretage den rigtige reparation efterfølgende.

Bil mekanik og elektronik. Mekanisk fejlsøgning – er det også nødvendigt ?

Et rigtigt godt eksempel på nødvendig mekanisk fejlsøgning ses på fotoet øverst til højre. Kundens problem : “Motor svær / umulig at starte”.

Fotoet viser et simpelt stykke diagnoseværktøj for at kontrollere lækolie fra en diesel – indsprøjtningsdyse.  Lækolie er den mængde olie der “siver” ved siden af f.eks. dysenålen. Denne olie bliver ikke forstøvet i motorens forbrændingsrum. Det løber direkte tilbage i brændstoftanken.

Denne motor viste tydeligt at mængden af lækolie var ekstremt stor på dyse 2 fra venstre.  Start var derfor vanskelig / umulig. Forestil dig en haveslange med 4 afgange ( dyser ). Hvis den ene afgang er meget utæt. Hvor meget vand kan der komme ud af én af de andre ?

Præcis på samme måde virker et common rail system på en moderne dieselmotor. Løber olien ud “det forkerte sted”, er der ikke meget til overs til start af motoren.

Dette startproblem kan ikke fejlfindes med en “computer” alene. Ovenstående værktøj ( eller lignende ) er nødvendigt i kombination med en grundlæggende viden om motorteknik. Testeren / computeren kan give en indikation om hvor problemet er. For præcis fejlfinding kræves viden og udstyr.

Hos JAU2 – Jørns Auto & An10rust Lolland har vi såvel mærkespecifikke testere som universaltestere – ialt 14 stk. så vi “kan tale” med de fleste biler. Foruden naturligvis “andet nødvendigt udstyr”.

Med venlig hilsen
Jørn Jørgensen.